Viden om pindsvinet

Truet og fredet

Pindsvinet er et truet og fredet dyr. Det er et pattedyr og aktivt om natten. Det har eksisteret i millioner af år, og har ikke forandret sig en hel masse. Det er ikke særligt godt, men dets lugte- og høresans er særdeles veludviklet.

Pels og pigge

I hovedet, på maven og på benene har den pels. På ryggen har den mellem 5000-7000 pigge, som er ca. 2 cm. lange. 1 pig holder i 1-2 år, så falder den af og en ny vokser ud. Den har en lille hale på ca. 2,5cm, men det vides ikke hvorfor, idet halen ikke har nogen funktion.

Tænder,vægt og alder

Når pindsvinet er omkring 3-4 måneder skiftes dets mælketænder ud med 36 blivende tænder. Et fuldvokset sundt og rask pindsvin vejer typisk mellem 500gr til 1500gr. Pindsvinet lever det meste af dens levetid alene, og kan blive op til 14-15år, det er dog desværre de færreste som bliver så gamle

Poter og klør

Pindsvinets fødder kaldes poter. En pote er kendetegnet ved at have trædepuder. De forreste har 5 klør, de bagerste har 4. De er for pindsvinet vigtige, da de bruges til at grave efter mad og til at holde fast.

Lange ben og tophastighed

Fordi pindsvinet bevæger sig stille rundt om natten, ved mange ikke, hvor lange ben det egentlig har. Men et voksent pindsvin ben måler fra hofte til fod udstrakt faktisk 10 cm. Forben er kraftigere end bagben.

Når pindsvinet skal løbe, hæver den kroppen og spæner afsted med en topfart på 7 km/timen. 120 meter på et minut.

Ikke noget bak-gear

Pindsvinet er ret gode til at kravle op af ting og kan svømme, men ikke særligt længe. Et pindsvin kan ikke bakke, så de må altid vende sig om for at komme en anden vej. Det skaber problemer, hvis de er kommet til at forsøge at gå igennem noget, som er for smalt fx trådhegn, net og andre åbninger.

Artsspecifikke lopper, som ikke smitter

Der findes mange arter af lopper og pindsvinet har sin egen, hvilket betyder, at deres lopper ikke kan leve på andre husdyr herunder hunde og katte. Så de kan ikke smitte dine husdyr med lopper.

Naturlige fødekilder

Pindsvinets naturlige fødekilder er det vi kalder krible-krable-dyr herunder biller, laver, regnorme, bænkebidere, snegle og snegle æg især, ørentvister og ådsler. Æg, spiser de gerne, hvis de møder en rede på deres vej.

Ser her hvis du vil vide mere om, hvordan du hjælper pindsvinet ved at støttefodre.